Vi udvikler og arbejder med legen som kunstform.
Det vil sige at vi mener at selve oplevelsen af at lege, er værket. Vi har faktisk skændtes lidt med Kulturministeren om det.
En vigtig del af vores arbejde består af fordybende/immersive oplevelser hvor publikum besøger, udforsker og leger i en midlertidig alternativ verden. Når de har leget færdigt forsvinder disse verdener igen og bliver til minder.
Et besøg i en af vores midlertidige verdener minder om at være turist i et fremmed land: Sansernes skærpes og man suger alt til sig, overraskelser og undere (altså små vidundere, ikke det nederste af et rundstykke) motiverer nysgerrigheden og nysgerrighed er altafgørende for at lære noget nyt.

Vi har opfundet og udviklet et hav af lege og oplevelser: Vi har har lavet huskunstnerprojekter, der forvandler landskaber og børn.
Vi har lavet Silkeborg om til en flippermaskine, væltet jazz-legepladser og tatoveret folks indre skønhed udenpå deres hud. Læs mere om legene her: både de mindre og de større.
Og så er der alle legepladserne, i mangel af et bedre ord:
Både dem i hjernen, dem for ældre mennesker og dem man selv bygger.
Dem kan du finde lige her.
Så kig dig lidt omkring.
Hvis du ikke kan finde rundt, eller ikke har lyst til at fare vild, er du velkommen til at sende os en mail eller ringe på 2674 0242.
Her finder du en liste med nogle af de gode kulturinstutioner og festivaler vi har leget sammen med.