Som du nok har set, siden du er endt her, arbejder vi med legen som en kunstform.
Vi er klar over at alt leg ikke automatisk er kunst, ligesom det heller ikke altid ender med et maleri, når noget dypper en pensel i farve, nogle gange ender det med et hvidt stakit eller et barn, hvis ansigt ligner Spidermans.
I en hemmelig klub bruger vi legen til at skubbe virkeligheden i baggrunden og betragte verden med nye øjne – præcis ligesom de andre kunstformer. Vi vækker følelser, visioner og kritiske tanker - som når vi leger laser-ræs hvor man skal sno sig gennem en kompliceret labyrint, uden at træde forkert og vi afslutter legen med at vi allesammen får laser-forhindringsbanen til at brase sammen.
Vi står ret alene med den holdning, at legen har kunstnerisk værdi. Det ville kunne sætte Danmark på det kulturelle verdenskort, hvis der fandtes kulturstøtte til at udvikle leg.
Det også kunne flytte meget for de andre kunstformer, hvis legen og den legende tilgang fik lidt kulturpolitisk repsekt. Tænk hvis en musiker, eller arkitekt kunne få støtte til at lege, til at eksperimentere, til at lege, uden at skulle være sikker på at det kunne lykkes.
Vi ved at det virker, når legen er kunst, så da vi endte i en situation, hvor Kulturministeren rent faktisk reagerede mod idéen om legen som kunstform blev vi nødt til at lege med hans reaktion.
Her er historien:
D. 27. maj 2024 havde vi et møde med Legeministeren Lotte Rod i vores værksted. Vi talte blandt andet om legen som kunstform og huns foreslog at vi skrev til kulturministeriet. Vi havde travlt med at forvandle et landskab og det trak ud med at få skrevet noget hun kunne sende videre.
D. 12. juni spurgte Lotte Rod Kulturministeren: "Hvad er ministerens holdning til at anerkende leg som kunstform på linje med performance og installation?"
D. 14. juni svarede Kulturministeren, Jakob Engel-Schmidt: "Det, mener jeg, er noget pjat. Men jeg støtter varmt mere leg."
Så vi skrev et åbent brev, der forklarede hvorfor vi mener at legen kan være kunst
D. 26. juni bragte Kulturmonitor vores åbne brev. Vi sendte en kopi til kulturministeren og sømmede for god ordens skyld en kopi fast til en garagedør. Læs det her.
Det er langt.
Hvis du har læst brevet, har du set, at vi gerne vil tale med ham om det over en kop kaffe.
Så fik vi vanvittigt travlt med at bygge en Okkult Minigolfbane.
D. 29. august skrev vi igen til kulturministeren, for kaffen var ved at blive lidt kold, men da var han gået på orlov.
D. 22. oktober sendte vi brevet og invitationen til en anden kop kaffe til Kulturministerens vikar, Christina Egelund.
D. 10. december svarede Jakob Engel-Schmidt, som var kommet tilbage fra orlov. Det er sikkert ikke vigtigt, men han svarede ikke på vores besked til ham, men på det brev vi havde sendt til Christina Egelund.
Du kan se brevet fra kultuministeriet her. Der stod mere mellem linjerne end på linjerne i brevet, så vi måtte hellere også lege med dét. Derfor klippede vi alle ordene ud og satte dem sammen på ny.
Reglen var, at vi skulle bruge alle ord og kun de hele ord. Logoet for Kulturministeriet gav vi dog os selv lov til at klippe i to, så:
D. 16. december modtog vi et kryptisk, fiktivt brev fra urkultminiteriet.
Og der ender den historie.
Vores leg er stadig kunst og Kulturministeren synes sikkert stadig at dét er noget pjat.
Men det var sjovt at pjatte med ham.
Kontakt os hvis vi skal have en snak om og en kop varm kaffe.
