Vildskaben er en midlertidig legeplads som dukker op i byens tomrum, inden de bliver ramt af spekulation, lokalplaner og byplanlægning og forsvinder for evigt.
Vildskaben er er en hyldest til de oprindelige skrammellegepladser og en kunstnerisk tilgang til legepladsdesign, som Danmark var verdenskendt for, men som siden næsten er forsvundet.
I en hemmelig klub betragter vi selve legen som en kunstform, så vi vil ikke lave en klassisk byggelegeplads med komplet frihed - dét billeder er jo allerede blevet malet, hvis vi skal blive i kunst-sammenligningen.
Derfor har hver inkarnation af Vildskaben sit eget liv, sin egen identitet, sin egen folklore og istedet for at forsøge at lave Place making og opfinde en stemning til stedet, tager vi udgangspunkt i Situationismens idé om psykogeografi. Psykogeografi, går groft sagt ud på at alt hvad der er sket i et bestemt sted, efterlader næsten usynlige spor i landskabet Det er næsten en slags kunstnerisk overtro som er ret sjov at lege med. Disse spor tager vi og forstærker til en stemning.
Den første udgave fandtes inde i en gammel, forladt have, der havde tilhørt en gruppe af spejdere. Overalt lå rådnende rafter og stumper fra spejdernes tid. Vi fandt også en lille, gammel brændeovn under alt skramlet den reparerede vi og satte op i Vildskaben - det skabte reglen om at enhver udgave af vores byggelegeplads, skal have en brændeovn, som passer til stemningen. Det var et magisk sted, som vi vidste snart skulle forsvinde, så Vildskaben kom til at handle om magi under svære kår og blev til en shanty-town for magikere
Inden man fik lov at gå ind, skulle man tale med vagten som dels fortalte om de farer man skulle være klar over, men samtidig serverede noget af den magi de ville opleve derinde. Vagten hjalp også deltagerne med at lave deres Mystiske Tegn - dét tegn blev deres navn inde i Vildskaben, de malede deres tegn på plankeværket og var det første de skulle bygge når de kom ind. Derefter kunne de bygge, lege, ændre og smadre som de havde lyst til.
Bagerst i Vildskaben havde vi forvandlet en lille hytte til et camera obscura.
Søm, skruer og værktøj kunne deltagerne hente i Grej-huset, hvor de også kunne indløse de skatte-biletter de fandt i området.
Da Vildskaben lukkede, kom der mænd i orange tøj og fjernede plankeværket, husene og fældede de fleste træer. Efter et par år kom de tilbage og lavede et stort, rundt, blåt faldunderlag hvorpå Benjamin Gilberts legeskulptur Humpback Gunship stod et kort stykke tid før den forsvandt.
Nu er der kun faldunderlaget tilbage.
Baunes Plads i 1956 Foto af
Børge Andre Venge fra Aarhus Arkivet
Anden gang Vildskaben dukkede op, var på Baunes Plads bag et nedbrændt pizzeria.
Der har tidligere været en legeplads på Baunes Plads, hvilket flere besøgende bedsteforældre livligt fortalte om.
En kort overgang var her også en half-pipe til skaterne, en lille kunstgræsbane til boldspillerne (den vender vi tilbage til) og en bålhytte til hyggerne. Senere lå Skolemarken – et sted hvor børn kunne holde kanin og hænge ud – her i et stykke tid, mens Frederiksbjerg Skole blev bygget. Alt dette forfaldt, blev fjernet og pladsen groede til.
Det var alligevel ikke tidligere tiders leg, der gav os historien om Vildskaben 2. Det var ruinerne og forfaldet. Det lidt uhyggeligt, nedbrændte pizzeria spillede en stor rolle i denne Vildskaben, der var delvist støttet af Børnekulturhuset.
Bagerst på pladsen var der spor fra dem der brugte pladsen nu: Smadrede flasker og et par køkkenknive.
Vi lånte pladsen af Aarhus Kommune, så vi skulle lave en gennemgang, for at sikre at vi afleverede den tilbage uden spor af Vildskab, og Kommunen fjernede knivene, hvilket sikkert ikke var noget ejerne syntes om.
Vi synes at der skal være plads til til alle og, ret beset: De var her først.
Vi spærrede "deres" område af for vores gæster og skrev en pæn seddel om at vi var her, men ville forsvinde igen efter en uge.
Men det gav os stemningen: Historien, der inspirerede Vildskaben 2 fik navnet Ukendt Land og handlede om at slå lejr på grænsen til det u-udforskede, at være de fremmede der trænger ind og "opdager".
Stort set alt hvad der blev bygget den første dag, var smadret da vi kom tilbage, men det var perfekt! Historien blev bare stærkere af vi skulle forsøge at bygge vores usikre eksistens op igen.
Introopgaven i Ukendt Land var at bygge et skræmmende ansigt til pælen på lejrens torv. Vi er glade for folketraditioner og idéen om apotropaia – symboler – der holder det onde på afstand, er sjovt at lege med.
I Ukendt Land lavede vi også en række mindre byggelegeplads-lege en time før lukketid.
Vi kaldte dem, i stedets ånd, Den Sidste Time.
I "Den Sidste Time" byggede vi en dag en mudderhytte, andre dage kastede vi med malingbomber og i den sidste, sidste time, smadrede vi lerhytten i en rituel leg. Vi har længe villet lege mere med det beskidte, ukontrollerede og destruktive, her fandt vi en god mulighed for det.
Efter vi forlod Baunes Plads, var der et par, der gik igang med at forvandle stedet til en have.
Den tredje inkarnation af Vildskaben var delvist støttet af Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.
Vi havde fået lov til at låne haven ved en lukket børnehave i det nordlige Aarhus, men stemningen lignede lidt for meget den fra Vildskaben 2 med udbrændte scootere og en følelse af at dem, der brugte pladsen helst ville være alene.
Det var et enormt område med lidt for mange indgange og tiden var til en anderledes Vildskaben, så vi spurgte dem, der lavede have på Baunes Plads om vi måtte bruge plastik-græs-dækkede boldbanen bag plankeværket bagerst i haven, for den brugte de ikke.
Det var her, kniv-vennerne tidligere havde holdt til, men i mellemtiden var stedet blevet ryddet og de var forsvundet.
Der var noget trist over det falmede, bulede kunstgræs, men noget smukt over de planter, der masede sig op gennem alt det grågrønne.
På samme måde indrammede de store, gamle træer rundt om pladsen fint den grå betonbørnehave. Brutalisme har brug for planter.
Vildskaben 3 fik temaet Den Umulige Have. Vi malede mange af byggematerialerne i kraftige farver og valgte materialer med sære, organiske former. Flere af dem var rester fra laserskåret træ. Alt det, folk ikke skulle bruge.
Vildskaben 3 lå lidt mere gemt og var en hyggelig, tæt byggelegeplads, hvor mod spillede en meget mindre rolle. Vildskaben 3 var mindre udforskende, man kunne overskue pladsen og det kom til at handle om at få mest muligt ud af den trange plads man havde, at finde sin egen lille krog og skabe noget nyt.
Hvis du vil høre mere om Vildskaben, så send os en mail eller ring på 2674 0242
Vi drømmer om Vildskaben 4 og 5 og 6 og så videre.
Selvom vi altid tager udgangspunkt i stedets stemning har vi et par drømmeidéer, som er dejligt besværlige: Vi har et par gange haft møder om at lave en flydende Vildskaben og vi ville ELSKE at lave en Vildskaben inde i et hus, der snart skal rives ned.
Kontakt os hvis du har tips eller steder eller institutioner, vi kunne arbejde sammen med.
