5.000 bolde slippers løs i flippermaskinen

Boldbølgen

I August 2025 lavede vi Silkeborgs største flippermaskine.

Du ved det nok godt, men Silkeborg handler rigtigt meget om søer og en af søerne er en lille smule gemt væk, for man skal over en travl vej for at komme til den.
Det er Silkeborg kommune ved at lave om på, under navnet Søfronten.
Til et stort arrangement, hvor man kunne lære mere om den proces, spurgte de om vi ville lege med dem.

Pinball bolde ved bunden af boldbanen

Det skulle handle om vand, bevægelse, glæde og selvfølgelig leg, for Silkeborg kommune har været så snu og modige at skrive legen ind i deres kulturstrategi.

Arrangementet fandt sted ved Silkeborg Rådhus og den lange passage fra bymidten til rådhuset skråner lige præcis noktil at den kan fungere som en boldbane. Så vi byggede en masse forhindringer til de 5.000 bolde vi slap løs i toppen af banen og samlede sammen igen i bunden.

Intet vand uden hajer når man leger

Flippermaskinen selv flippede ikke så meget, alt flipning foregik ved hjælp af fødder og kroppe, så for at få lidt mere opfrodring til flip ind i det hele, satte vi en skydancer op.

Skydancer for enden af forhindringsbanen

Det var fantastisk at Silkeborg kommune var med på idéen, selvom det gjorde nogle ting lidt besværlig. Men det er en af de vigtige elementer af leg: Vi leger ikke fordi det er nemt eller praktisk, men fordi det er besværet værd.

Multiball i byens pinball-maskine

Boldbølgen var anden gang vi legede i Silkeborgs gader det år, for i marts var vi med til Børnenes Kulturdag. Det var et lidt mindre projekt, hvor vi lavede fem lege-installationer på Bindslevs Plads. Ved en af dem kunne man forvandle en skulptur ved at rette på en kitschet buste med modellervoks. Den leg er lige så stille ved at glider over i en større skulptur-festival-leg.

Børnenes Kulturdag - Forvandl en skulptur

Børnenes Kultrudag i Silkeborg

I en anden leg kunne man flette en væg. Denne leg var inspireret af et museumsbesøg under vores Erasmus+ rejse til Berlin, hvor vi undersøgte hvordan man kunne lave bedre kulturoplevelser for blinde.
At flette er en af de ældste, mest grundlæggende lege vi kender til og dén lege kan noget fantastisk, for den er både rolig og fordybende og så kan den være som en gåde, der skal løses. Vi legede videre med snorene fra Børnene Kulturdag i Jazzlegepladsen

Hvis du vil høre mere om Boldbølgen eller Børnenes Kulturdag, så send os en mail eller ring på 2674 0242