Lån strand-river hos de gammeldags klædte badegæster

Strandens spor - fluxus-land-art ved vandet

I stråhatte og stribet badetøj skiller de sig ud fra nutidens moderne menneske-mængde. Det ligner en gammel tradition når de griber en mærkværdig rive og river et motiv i strandens sand eller når de bruger deres fodsporsforfalskere til at efterlave spor fra kæmpefugle, besøgende robotter eller farlige strandløver.

Strandens Spor er en falsk tradition, men den er nem at forstå, når man ser den, for vi har alle gjort det på et tidspunkt: Leget i sandet.

Strandens Spor er midlertidig land-art, der tager sin inspiration fra arte povera, zen-haver og korn-cirkler. Deltagerne låner de forskellige tegne-river of fodsporsforfalskere for at lave deres egne fluxus-motiver.

Deltagerne laver fluxus land art på en overskyet sommerdag

Som mange af vores aktiviteter og interventioner, er Strandens Spor inspireret af situationisme, som er en kunstopfattelse, der ikke handler mere om de situationer et værk skaber, end værket selv. Det er interessant at observere hvordan de mennesker, der ikke deltager opfører sig: Nogle gør sig umage for ikke at ødelægge motiverne, andre går ovenpå stregerne i sandet og følger dem langt. Strandens Spor er ikke kun for dem, der leger med og laver deres egne spor, men i lige så høj grad for dem der oplever aktiviteten fra sidelinjen.

Fodspor fra en falsk, men farlig strandløve i sandet.

I sommeren 2020 indtog Strandens Spor Henne Strand og Blåvand Strand i sommerens Corona-pause og i oktober afholdt vi sammen med Nilsen Museum Festival for strandede Lege.



Alder: Alle - også dem der taler tysk eller engelsk.
Format: Drop-in
Pris:8.000,- for tre timer
Eksklusiv moms og transportudgifter

Bemærk at aktiviteten kræver adgang til en sandstrand
Hvis du vil høre mere om Strandens Spor, så send os en mail eller ring på 2674 0242