Du finder ikke ordene bæredygtighed eller FNs Verdensmål i beskrivelserne af vores lege, wokshops, projekter og installationer og det er der en grund til:
Selvom vi ofte arbejder med fundne materialer og decideret affald føles det forkert at kalde dét bæredygtigt.
I vores byggelegeplads Vildskaben er alle materialer lavet af dele af gamle møbler, byggeaffald og skrald der ellers skulle på genbrugsstationen. Det eneste nye er skruerne og dem tager vi ud når byggelegepladsen bliver ryddet.
Men dét er ikke bæredygtighed:
De gamle møbler og alt det andet skrald, bliver til skrald igen, det hele har bare fået et lidt længere liv, men det er ikke noget der gør en forskel for verdens affaldsproblemer.
Det der betyder noget i et projekt som Vildskaben er, at deltagerne oplever at alting kan forvandles. At man med sine egne hænder kan skabe noget, ændre noget, forvandle sine tanker til ting, huler og billardborde.
I workshops, der arbejder med genbrugsmaterialer, sætter man ofte forskellige materialer sammen. Når de engang skal smides ud, er det svært at sortere affaldet og de ender ofte som restaffald. Så i værste fald, gør man problemet større.
Vi elsker at arbejde med genbrug af fundne ting, men vi gør det fordi tingene rummer en kreativ begrænsning og har en forhistorie. Det er en god udfordring for hjernen, men vi føler at kalde det bæredygtighed er at smykke sig med lånte fjer og skabe en falsk forestilling om at man gør noget godt.
Så det gør vi ikke.
Selvom Verdensmålene er et forsøg på at gøre planeten til et bedre sted, er det heller ikke noget vi bruger i vores beskrivelser.
Hvis du er på udkig efter en workshop, og du ser noget som du synes passer ind i dit arbejde med Verdensmåle, er du velkommen til at bruge det i en eventuel programbeskrivelse, vi gør det bare ikke selv.
Vores problem er, at samlet set dækker målene det hele - også ting der er modstridende. For eksempel strider målet om evig økonomisk vækst og øget landbrugsproduktivitet mod målet om ansvarlig produktion og rent vand. Og selvom de hver især lyder gode, harmonerer de ikke med hinanden.
Igen føler vi at de giver en falsk forestilling om at man gør en forskel.
I stedet gør vi noget andet.
I oplevelsen Skovåndernes Forårsrengøring inviterer vi børnefamilier ud i skoven.
Her forvandler vi dem til skovånder, som straks går igang med at fjerne menneskenes efterladte affald.
Undervejs støder skovånderne ind i mærkværdige ting: Et lille peberkagehus med opskrifter på hyldedrik inden i, store troldeagtige figurer, gode gemmesteder, et dansegulv med fin musik og mange andre eventyrlige ting.
Skoven er blevet forvandlet til alle aspekterne af, hvad en skov kan være: En legeplads, et sted for opdagelse, et eventyr, et spisekammer og så videre.
Oplevelsen ændrer hvordan de ser det lille stykke skov de har leget i. Og hvordan de oplever skoven som sted.
Engang mødte vi den lille skovånd Ingeborg til Skovåndernes Forårsrengøring.
Tre år senere stødte vi ind i hende igen til en filmfestival og op af sin taske tog hun det ubrugte klistermærke hun havde fået i skoven tre år tidligere.... Ingeborg vil for altid være en af skovens ånder.
Vidste du for øvrigt at Skraldemænd ikke er opkaldt efter skraldet? Det er skraldet der har fået sit navn fra de skralder skraldemændende engang brugte for at gøre opmærksom på at de kom.
